Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Forsikringsselskabers aktindsigt

Forsikringsselskabernes adgang til at få aktindsigt hos politiet er reguleret ved Offentlighedsloven og Forvaltningsloven.

Forsikringsselskabet har i almindelighed ikke krav på automatisk at blive gjort bekendt med sager inden for strafferetsplejen.


Forvaltningslovens § 18 giver dog en part ret til, når sagen er afgjort, at blive gjort bekendt med sagens dokumenter i det omfang, det er rimeligt begrundet.


Inden sagens afslutning vil forsikringsselskaberne i visse tilfælde kunne få adgang til aktindsigt ud over det i loven direkte foreskrevne, den såkaldte meraktindsigt. Politiets tavshedspligt skal dog respekteres.


Politiet foretager - ved hver ansøgning - en vurdering af, hvad oplysningerne skal bruges til.

  • I brand- og tyverisager vil begrænsningerne ikke være så omfangsrige som i livs- og ulykkesforsikringer
  • I almindelige ansvarsforsikringssager vil der ofte være tvivl, om selskabet overhovedet skal dække skaden, og dermed indtræder som part i sagen
  • I sager vedr. motoransvarsforsikring har Justitsministeriet tilladt de pågældende selskaber en almindelig adgang til færdselssagen.

Politiets tavshedspligt kan fraviges. Det kræver dog et skriftligt samtykke fra den pågældende person. Domstolene kan også pålægge politiet at fremlægge oplysninger i en retssag.

Publiceret/opdateret 22-12-2016