Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring er lovpligtig og sikrer alle ansatte eller deres efterladte erstatning for ulykke eller sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforhold.
Selvstændige og medarbejdende ægtefæller kan forsikre sig på samme måde som de ansatte, hvis de køber en arbejdsskadeforsikring for dem selv. 
 
Arbejdsskadeforsikringen dækker kun skader, der medfører varigt mén. Midlertidige skader bliver dækket af arbejdsgiveren og det offentlige efter reglerne om sygedagpenge m.v.

Forsikringspligt

I princippet skal alle, der beskæftiger medhjælp såvel i erhverv som i privat husholdning, købe en arbejdsskadeforsikring. Forsikringspligten gælder ikke for staten og kommunerne, der forsikrer sig selv.
 

Hvis din virksomhed er organiseret som et aktieselskab, anpartsselskab, iværksætterselskab eller andelsselskab, så har du pligt til at sikre dig selv mod arbejdsskader. Dette gælder, selvom du er den eneste ansatte i dit selskab.

 

Privatpersoner, der i et kalenderår beskæftiger medhjælp i husholdningen i højst 400 timer, skal heller ikke købe en arbejdsskadeforsikring. I stedet vil en tilskadekommen medhjælp få erstatningen betalt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Dækningsomfang

Arbejdsskadeforsikringen dækker som nævnt skader, der er opstået på grund af arbejdet eller arbejdsforhold. Det vil i praksis sige:
  • En personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage
  • En erhvervssygdom.

Dækningen

Efter en godkendt arbejdsskade giver loven mulighed for følgende erstatninger:
  • Erstatning for udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler. Ved permanente udgifter fastsættes erstatningen til et engangsbeløb
  • Erstatning for tabt erhvervsevne
  • Godtgørelse for varigt mén
  • Overgangsbeløb ved dødsfald til ægtefælle eller til samlever, når samlivet har bestået i to år inden dødsfald
  • Erstatning for tab af forsørger.

Hvor køber man forsikringen?

Den lovpligtige arbejdsskadesforsikring er delt i to forsikringer - en ulykkesdel og en erhvervssygdomsdel, og man skal købe dem i to forskellige selskaber. 

 

Ulykkesdelen kan man købe i et forsikringsselskab, som sælger arbejdsskadeforsikringer. Erhvervssygdomsdelen køber du i Arbejdsmarkeds Erhvervssygdomssikring (AES).

 

Har du ansatte men ikke et SE-nummer, skal du selv sørge for tilmelding til AES. Det kan eksempelvis være, hvis du har ansat en au-pair.

Erstatning for svie og smerte samt løntab

Er arbejdsgiveren eller en anden person skyld i arbejdsskaden, kan den tilskadekomne få erstatning for svie og smerte. Det vil være en fast takst pr. sygemeldt dag. Har skaden medført et løntab, kan man også kræve dette erstattet af den erstatningansvarlige person. 
 

Disse erstatningskrav bliver ikke betalt af arbejdsskadeforsikringen, men af den erstatningsansvarlige eller dennes ansvarsforsikring.

Publiceret/opdateret 19-04-2017
Anja Lintrup Sørensen
Konsulent
als@forsikringogpension.dk
Ole Vidstrup
Konsulent
olv@forsikringogpension.dk
Få et tilbud
Har du indtil 5 ansatte, kan du med vores værktøj få et tilbud på en arbejdsskadeforsikring.