Katteforsikring  

Hvis din kat, kanin, hamster mv. er årsag til, at en person uden for familien får en ting- eller personskade, kan din indboforsikring under ansvar måske betale erstatning til personen.

Det skal understreges, at det er meget sjældent, en ejer af de nævnte dyr kan gøres ansvarlig for dyrets færden. Ejeren skal kunne bebrejdes sin egen handling, for at der kan foreligger et ansvar.

Til katten kan der købes syge- og livsforsikring.

Sygeforsikring til katten
Du kan købe en sygeforsikring til din kat, når den er mellem 8 uger og 7 år.

Forsikringen betaler mange dyrlægeudgifter, men der er også en maksimumsdækning. Du må kontakte dit forsikringsselskab om den specifikke dækning.

Der er også forskel på, hvad du skal fremlægge omkring katten, for at kunne købe forsikringen. 

Livsforsikring til katten

Forsikringen betaler erstatning, hvis katten dør eller må aflives pga. sygdom eller ulykke. Der kan være forskellige undtagelser i de enkelte selskaber, ligesom det ikke er alle forsikringsselskaber, der tilbyder livsforsikring til katte. 

 

Publiceret/Opdateret 08-08-2010 
Riccardo Krogh Pescatori
Konsulent
rkp@forsikringogpension.dk