Krav om erstatning efter arbejdsskade 

Hvor skal du kræve erstatning?
Du skal sende dit krav direkte til forsikringsselskabet. Oplysninger om forsikringsselskabets navn og adresse får du hos din arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal straks anmelde uheldet til forsikringsselskabet og til Arbejdstilsynet. Du har krav på en kopi af anmeldelsen til Arbejdstilsynet!

Staten og kommunen har ikke forsikringspligt
Det er ikke alle arbejdsgivere, der har pligt til at tegne forsikring for de ansatte. Det gælder f.eks. staten og kommunerne. Hvis de ikke har tegnet en forsikring, må de selv betale en evt. erstatning til den ansatte, der har været ude for en arbejdsskade. 

Private kan have ansatte uden at skulle forsikre dem
Private, der beskæftiger medhjælp i maks. 400 timer inden for et år, har heller ikke pligt til tegne forsikring for de „ansatte" (f.eks. babysitter, rengøringshjælp og havemand).

Er du kommet til skade, mens du f.eks. var babysitter, skal du sende dit krav om erstatning til Arbejdsskadestyrelsen. Adressen finder du nedenfor. 

Uforsikret arbejdsgiver
Nogle arbejdsgivere har ikke forsikret de ansatte, selv om de har pligt til det. Er du kommet til skade hos en arbejdsgiver, der ikke har opfyldt sin forsikringspligt, skal du sende dit krav om erstatning til:

Arbejdsskadestyrelsen
Æbeløgade l, 2100 København Ø
Telefon 72 20 60 00

Publiceret/Opdateret 09-12-2010 
VIDSTE DU AT
Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde skaden til det selskab, hvor der er tegnet arbejdsskadeforsikring, hvis du kommer til skade i arbejdstiden.