FAH - Garantiordning - Hunde
FAH - Foreningen af Forsikringsselskaber til Overtagelse af lovpligtig Ansvarsforsikringer for Hunde.
Alle hunde i Danmark skal være ansvarsforsikret. Alle forsikringsselskaber, der sælger ansvarsforsikring for hunde, har forpligtet sig til også at betale erstatning, hvis ukendte eller uforsikrede hunde laver skader.
Hvis du bliver bidt af en hund, eller den laver skade på dine ting, skal du måske have en erstatning. Slipper hunden væk før du får kendskab til ejer, eller er hunden ikke forsikret, skal du rette din henvendelse til FAH.
Erstatningsansvaret
Ud fra lov om hunde og dansk retspraksis vurderer FAH, om du har krav på erstatning. FAH opgør erstatningens størrelse og udbetaler til dig. For personskade opgøres erstatningen i henhold til Lov om erstatningsansvar.
Ukendt Hund
Det skal være sandsynligt, at den konkrete skade er lavet af en hund, for at FAH kan behandle sagen.
Uforsikret Hund
Er hunden ikke forsikret, retter FAH krav for den udbetalte erstatning til hundens ejer. Dette sker fordi en hundeejer er forpligtet via lovgivningen, til at købe en ansvarsforsikring til hunden, og derfor ikke slipper økonomisk.
Publiceret/Opdateret
18-08-2010