Selv om du kun er "løsarbejder" på arbejdsmarkedet, er du omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, der skal være på en arbejdsplads med ansatte.
Den gælder, hvis du kommer til skade under arbejdet. Og forvolder du en skade på andre, er det heller ikke dit problem, men derimod arbejdsgiverens.  

Lovpligtig forsikring mod ulykker
Loven om forsikring mod følger af arbejdsskader pålægger alle arbejdsgivere at forsikre deres ansatte. Det betyder, at også unge på feriejob eller fritidsjob er forsikret, hvis de i arbejdstiden kommer ud for en ulykke, som medfører personskade. 

Undtaget for forsikringspligten er staten, kommunerne samt private, der har tilfældig medhjælp i hus og have i indtil 400 timer om året. Men der skal selvfølgelig alligevel udbetales erstatning efter de regler, som loven foreskriver.

Og det er Arbejdsskadestyrelsen, der betaler erstatning, når skaden er sket hos private, der har overholdt 400-timers-reglen.  

Ingen forsikring på arbejdspladsen - hvad så?
Skulle der ske en ulykke på en arbejdsplads, hvor der uheldigvis ikke er tegnet en arbejdsskadeforsikring, skal du som skadelidt henvende dig til Arbejdsskadestyrelsen, som udbetaler den eventuelle erstatning. 

Den erstatning, som Arbejdsskadestyrelsen på denne måde "lægger ud", vil de bagefter opkræve hos den forsømmelige arbejdsgiver, der også risikerer en bøde. 

Ulykkesforsikring
Har du en heltidsulykkesforsikring, kan du i tilfælde af en alvorlig skade i arbejdstiden både få erstatning fra din egen forsikring og fra arbejdspladsens lovpligtige forsikring.

Du mister dine ting
Får du stjålet dine personlige ejendele på arbejdspladsen, er det din egen indboforsikring eller - hvis du bor hjemme, dine forældres indboforsikring, du skal melde tyveriet til.

Arbejdsgiver må betale for skader, de unge laver
sådan er loven fra 1683
Det kan ske, at unge i forbindelse med ferie- eller fritidsjob laver en skade på andre personer eller deres ting, f.eks. at den unge "sommertjener" taber en kop kaffe ned over en gæst. Ofte forlanger arbejdsgiveren, at den unge selv skal betale for rensning af gæstens tøj. Men det skal man ikke acceptere.
Det er arbejdsgiverene, der må betale for de skader, de ansatte er skyld i under udførelse af arbejdet. Det står i Chr. V's danske lov fra 1683, og den gælder stadig. 

Arbejdsgiveren må altså selv betale for skaden, medmindre han har købt en erhvervsansvarsforsikring, som dækker den skete skade.