Egne varer og værktøj i bilen
Mange virksomheder kører rundt med egne varer eller værktøj i egne biler. F.eks. bruger de fleste håndværksfirmaer typisk deres biler som et rullende varelager og værksted. Det er vigtigt at være opmærksom på den risiko, der ligger i dette.
Bilen kan forulykke uden at der er en ansvarlig modpart, eller der kan ske indbrud i bilen. Hvis du ikke sørger for at tegne en specialforsikring for disse risici eller udvider din erhvervsforsikring med en dækning for sådanne skader, får du ingen erstatning.
Hvis du i forbindelse med din virksomhed kører rundt med andres ting i din bil, f.eks. møbler til ompolstring, fjernsyn til reparation m.m., og der sker en skade med kundens ting, kan du ligeledes risikere at skulle erstatte det ødelagte.
Kontakt dit forsikringsselskab for at høre om forsikringsmulighederne.
Publiceret/Opdateret
18-08-2010