Forsikring som lønmodtager 
På din arbejdsplads er du forsikret, hvis du kommer til skade. Og du vil typisk også have tilknyttet en pensionsordning og i nogle tilfælde også en sundhedsforsikring.

Sikring af dig selv:

Arbejdsskade
På din arbejdsplads er du forsikret i tilfælde af en arbejdsskade. Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring sikrer alle ansatte eller deres efterladte erstatning efter ulykke eller sygdom, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår.

Pension
Du kan også have en pension, der er oprettet som en del af løn- og ansættelsesvilkår.

Sundhedsforsikring
Du kan også have sundhedsforsikring på dit arbejde.

Ulykkesforsikring
Du er måske også med i en kollektiv ulykkesforsikring - enten gennem arbejdet eller gennem din fagforening. Du kan også selv have købt en ulykkesforsikring til dig og din familie. 

Til og fra arbejde
På vej til og fra arbejde vil det som hovedregel altid være dine egen forsikringer der gælder, hvis du kører galt.

Lønsikring
Økonomisk hjælp ved arbejdsløshed.

Skade i arbejdstiden på andre eller arbejdsgivers ting:

  • Er du skyld i en skade, under arbejdet - fx på en kollega, er det din arbejdsgiver, der skal betale. Han har mulighed for at købe en erhvervsansvarsforsikring, der vil dække hans eget og de ansattes ansvar. 
  • Er du skyld i en skade på din arbejdsgivers ting, er det arbejdsgivers forsikring, som skal betale erstatning. Hvis din arbejdsgiver ikke har en forsikring, der dækker skaden, vil du kun i meget sjældne tilfælde have pligt til at betale skaden. Det skal du, hvis du med vilje har ødelagt noget.

Tyveri af dine ting på arbejdet

  • Tyveri af dine private ejendele på arbejdet kommer ikke din arbejdsgiver ved. Eventuel erstatning får du fra din indboforsikring.
Publiceret/Opdateret 18-08-2010