Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Forsikring af dyr

Du kan - og skal i nogle tilfælde - forsikre dine kældedyr.

Ansvar

Hunde og heste skal være ansvarsforsikret ifølge loven.

 

Hund

Har din hund bidt andre personer eller på anden måde været impliceret i en skade/ulykke - fx løbet ud foran en bil, skal du anmelde skaden til din hundeansvarsforsikring.

Hest

Har du en ridehest til privat brug, og du eller din hest skader andre, skal du anmelde skaden til din indboforsikring, hvor du også har en ansvarsforsikring, der også omfatter dig og din hest.

Andre dyr fx katte

Hvis et andet dyr end hunde og heste skader andre - fx ved at bide eller kradse, er det så godt som umuligt for de tilskadekomne at gøre dig erstatningsansvarlig for skaden.
 
Forsøger de alligevel at få erstatning af dig, skal du anmelde skaden til din indboforsikring. Den indeholder også en ansvarsforsikring, der på dine vegne vil afvise et uberettiget krav.  

Sygdom

Du kan i nogle forsikringsselskaber også købe en sygdomsforsikring til fx din hund, hest eller kat. Den dækker typisk udgifter til dyrlægebehandling efter sygdom eller tilskadekomst med et begænset beløb. I nogle tilfælde kan du også udvide forsikringen med en dækning i tilfælde af død og uanvendelighed.

Andre dyr

Du kan også forsikre andre dyr, men her er der ikke noget lovkrav.

Hvor er du dækket?

Skader, som dit dyr laver, eller som rammer dit dyr, er typisk dækket af din dyre- eller indboforsikring i Danmark og ved rejser i udlandet i indtil tre måneder, når du har adresse i Danmark. Skal du på ferie med dit dyr, så tjek dine forsikringsvilkår, eller tal med dit forsikringsselskab.

Publiceret/opdateret 13-12-2016
Anja Lintrup Sørensen
Konsulent
als@forsikringogpension.dk
Ole Vidstrup
Konsulent
olv@forsikringogpension.dk