Strømsvigt i hjemmet
Normalt ødelægger et kortvarigt strømsvigt ikke dybfrostvarer eller laver skade på elektriske installationer.
Skade på elektriske apparater
Skulle der i forbindelse med en strømafbrydelse være opstået en kortslutning på dine elektriske apparater, kan skaden være dækket af din indboforsikring, såfremt du har dækning for kortslutningsskader.
På den indboforsikring, der hedder "Familiens Basisforsikring" er kortslutningsskader kun dækket, såfremt du har udvidet forsikringen med el-skadedækning.
Skade på bygningsinstallationer
Hvis der er kortslutningsskader på bygningsinstallationer - fx hårde-hvide-varer, kontakter m.m. vil skaderne være omfattet af husforsikringen.
Skade på frostvarer
Frostvarer kan normalt holde sig i op til 24 timer, hvorfor der normalt ikke opstår skade på frostvarerne ved kortvarige strømafbrydelse.
Har en utilsigtet strømafbrydelse alligevel ødelagt madvarer i fryser, er skaden sædvanligvis dækket af indboforsikringen/Familiens Basisforsikring.
Gode råd når strømmen er tilbage:
- Tjek om de elektriske installationer er startet, herunder eksempelvis fryser, fyr, varmeanlæggets pumper samt eventuel grundvandspumpe
- Tjek ligeledes, at der ikke er noget tændt, der burde være slukket. Fx kaffemaskine, elektriske kogeplader og strygejern
- Tjek om elektroniske apparater stadig virker
- Passer du hus for venner, naboer eller familie, der er bortrejst, så undersøg ligeledes, at alt er i orden hos dem.
Publiceret/Opdateret
06-03-2012