Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Forebyg frostskader

Her finder du gode råd om, hvad du kan gøre før, under og efter en frostperiode.

Før frost

  • Ved varsel om hård frost, er det en god idé at forsalte eller gruse gangarealerne foran og op til dit hus.
  • Husk tilstrækkelig opvarmning af alle rum i huset, for at forsikringen dækker. Alle rum skal typisk være opvarmet til mere end 14 grader for at undgå frostskader på vandrørene.  
  • Vær særlig opmærksom på rør i uopvarmede rum og rør, der er tæt på dårligt isolerede ydervægge eller løber under gulvene.
  • Luk for vandet til udendørshaner, og tøm dem.
  • Skift evt. udendørs vandhaner til typen, der kan tåle frost.
  • Sluk ikke for cirkulationspumper i perioder med hård frost.

Under frostvejr

  • Tjek, om alle rum er tilstrækkeligt opvarmede.
  • Tjek jævnligt, at glatførebekæmpelsen er i orden foran og optil dit hus.
  • Fjern istapper, eller afspær.

 

Fritidshuse er særligt udsatte for frostskader, fordi de ofte står ubeboet om vinteren. Derfor skal du være særlig opmærksom.

  • Opvarm sommerhuset til 12-14 grader, eller tøm vandrørene.
  • Tjek dit fritidshus jævnligt i løbet af vinteren.

Efter frostvejr

  • Er der sket en skade på dit hus eller indbo, skal du hurtigst muligt anmelde skaden til forsikringsselskabet.
  • Er andre faldet pga. glatføre på arealer, som du er ansvarlig for, skal du anmelde skaden til din husforsikring. Har du ikke ansvarsforsikring på denne, skal du anmelde skaden til din indboforsikring. Lov aldrig erstatning.
  • Er du selv faldet på et glat fortov, så tag billeder af ulykkestedet med din mobiltelefon, kontakt ejeren, din læge og anmeld uheldet til din ulykkesforsikring.
Publiceret/opdateret 12-07-2016