Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Skader på person

Er du eller andre kommet personligt til skade ved færdselsuheld, kan der være hjælp fra forsikringen. Hvilken forsikring, der dækker, afhænger af, om du var fører eller passagerer, og hvem der får ansvaret for ulykken.​​​​

Skader på føreren

Eneuheld

Bilens ansvarsforsikring dækker ikke personskade på føreren af bilen. 

Sammenstød

Modpartens ansvarsforsikring på bilen dækker personskade på føreren.

Herudover kan følgende forsikringer evt. dække en personskade på føreren:

 

  • førerens egen ulykkesforsikring
  • førerpladsdækning på bilforsikringen
  • arbejdsskadeforsikring, hvis føreren er på arbejde når uheldet sker.

Når passageren får personskade

Ansvarsforsikringen på den bil, som passageren var med i, dækker personskade på passageren. Derudover kan følgende forsikringer være relevante:

 

  • passagerens egen ulykkesforsikring
  • passagerulykkesforsikring på bilforsikringen
  • arbejdsskadeforsikring, hvis passageren er på arbejde, når uheldet sker.

Anmeldelse af skade/krav

Den tilskadekomne skal anmelde skaden til alle relevante forsikringer. Husk at sende oplysninger til alle forsikringer, da hver forsikring selvstændigt skal behandle sagen.

Hvilke erstatninger kan du få

Når andre er skyld i din skade, kan du efter Erstatningsansvarsloven kræve erstatning fra modparten for følgende udgifter:

 

  • udgifter til behandling
  • tabt arbejdsfortjeneste
  • svie og smerte
  • varigt mén
  • tab af erhvervsevne
  • dødsfald.

Advokatbistand

Det kan være en tryghed for dig, at en advokat hjælper dig med at opgøre dit krav.

 

Hvis det er modpartens ansvarsforsikring på bilen, der skal betale for din personskade, kan du i visse situationer få dækket rimelige omkostninger til advokathjælp via modpartens ansvarsforsikring.

 

Dækning af udgifter til advokat kræver, at der er tale om en mere alvorlig personskade, med risiko for varige mén eller erhvervsevnetab. 

Publiceret/opdateret 06-07-2017