Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Bilferie

Kører du selv på ferie skal du have tjek på forsikringen, så du kan få hjælp i udlandet. Der er en række dokumenter, som du bør have med.​​

Rødt kort

Er din bil kaskoforsikret, indeholder forsikringen normalt også redningshjælp ved kørsel i udlandet, nemlig Rødt kort-ordningen, som de fleste forsikringsselskaber er med i.
 
Medbring telefonnummeret til SOS +45 70 10 50 52, hvis du har en  kaskoforsikring på bilen og/eller campingvognen. Hvis du har en smartphone, kan du også hente det røde kort som app. App’en er gratis, og med den kan du nemt tilkalde hjælp.
 
Læs mere på SOS's hjemmeside under rødt kort, inden du kører, så er du helt klar over, hvordan du skal forholde dig og hvad du kan få hjælp til, hvis der sker noget med bilen på ferieturen.
 
Har du ikke en kaskoforsikring på din bil og/eller campingvogn, er det en god idé at købe et vejhjælpsabbonement, som dækker ved kørsel i udlandet.

Grønt kort

Det grønne kort er bevis på, at din bil er ansvarsforsikret.
Ved bilferie i EU-lande samt Norge, Island, Schweiz, Andorra og Serbien
er det ikke nødvendigt at tage det grønne kort med. Hvis der mod forventning opstår problemer, kan du rette henvendelse til SOS International.
 
Du kan se i hvilke lande, du skal have kortet på DFIM's (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring) hjemmeside. Det grønne kort får du hos dit forsikringsselskab. Husk også at tjekke, hvordan du er dækket i de lande, du kører i gennem.

Registreringsattest

Du skal huske at medbringe den originale registreringsattest. En fotokopi er ikke god nok, da du kan risikere at blive sendt tilbage til Danmark.
Nye registreringsattester består af en del I og en del II. Her er det del I, du skal tage med.

Bil-ferie-forsikring

Du kan købe en bil-ferie-forsikring, som bl.a. betaler for en erstatningsbil, hvis din egen bil bliver ødelagt eller stjålet lige inden ferierejsens start. Så er ferien reddet, og du undgår at måtte fortælle familien, at ferien er aflyst, allerede inden den kom i gang.​​​​​ 
Publiceret/opdateret 13-10-2017

Gode råd:

  • Tjek bilen inden du tager afsted, fx olistand, dæktryk, kølesystem/væske, bremsevæske osv. 
  • Hent Rødt kort som app til din smartphone eller medbring telefonnummeret til SOS
  • Husk relevante papirer/kort, fx registreringsattest, pas, kørekort og det blå kort
  • Efterlad ikke dine værdier i bilen – og undgå at noget ligger synligt
  • Sørg for at bilen er låst og vinduer er rullet op, når du forlader den
  • Undgå øde rastepladser