Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Retshjælpsforsikring

De fleste personer har en retshjælpsforsikring, der kan dække omkostningerne ved visse retssager om private forhold.​​​​​​​​​​

 Retshjælpsforsikringen finder du på

For at du kan bruge retshjælpsforsikringen, skal du i de fleste tilfælde først henvende dig til en advokat, der vil vejlede dig om, hvad du skal gøre. Vil advokaten tage sagen, og mener han, din retshjælpsforsikring eventuelt vil betale, skal han kontakte dit forsikringsselskab og aftale nærmere.

 

Hvis du vil have retshjælp og sikkerhed for, at sagen er omfattet af retshjælpsdækning kan du med en særlig blanket sende en forespørgsel til dit forsikringsselskab. Retshjælpsbetingelserne er ens for alle forsikringsselskaber.
 
Du skal være opmærksom på, at du ikke får betaling for udgifterne til en retssag, før forsikringsselskabet har accepteret, at din retshjælpsforsikring dækker.

Nogle sager er undtaget

Retshjælpsforsikringen dækker ikke alle sager. Fx dækker den ikke skattesager, visse skilsmisse-og arvespørgsmål, inkassosager eller straffesager mod dig. Forsikringen dækker heller ikke sager i forbindelse med dit erhverv eller tvister med offentlige myndigheder.

Maksimum og selvrisiko

Retshjælpsforsikringen har en maksimumdækning og selvrisiko, der kan variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab.

Sagsbehandling af småsager

Ved småsager (krav på under kr. 50.000) skal du selv forberede hele sagen.  Du kan derfor kun få dækket den nødvendige advokatbistand under hovedforhandlingen.

Publiceret/opdateret 07-04-2016
Ole Vidstrup
Konsulent
olv@forsikringogpension.dk
STATISTIK
Retshjælpsforsikring - Erstatninger
Sidst opdateret:
18.08.2015
Næste opdatering:
August 2016