Gode råd mod indbrud
- Udskift dine låse, hvis de er gamle eller nemme at bryde op.
- Sørg for at alle vinduer er lukkede og tilhaspede og dørene låste, når boligen forlades.
- Få indstalleret tænd- og slukure i boligen.
- Tyven undersøger ofte mulige flugtruter. Sæt lås på indersiden af dørene, så de kun kan åbnes med nøgle.
- Fortæl din nabo, hvis du tager væk, og efterlad altid et telefonnummer.
Læs flere gode råd på www.stopindbrud.dk
Hovedstadsområdet blev igen voldsomt hærget af indbrud i 2009. 33 pct. steg antallet af indbrud med fra 2008 til 2009. På landsplan var stigningen kun på 11 pct.
- København og de nordsjællandske kommuner har været meget hårdt ramt af indbrud. Hele landet havde en samlet stigning på knap 5.000 indbrud i 2009. I hovedstadsområdet alene steg antallet af indbrud med 4.000 sidste år, siger chefkonsulent Christian Skødt, Forsikringsoplysningen.
Færre indbrud i Århus
Mens det ser sort ud i Hovedstadsområdet, oplevede Århus et stort fald i antallet af indbrud. Indbrudstallet faldt med knap 28 pct. fra 3.673 indbrud i 2008 til kun 2.657 indbrud i 2009. I hele Region Midtjylland blev det samlede fald i indbrud på knap 9 pct. I alle andre regioner er antallet af indbrud steget.
- Det er et lyspunkt, når landets næststørste nu oplever et markant fald i indbrud. Vi kan håbe, at vi har nået toppen af indbrudsbølgen og faldet i Århus vil sprede sig til resten af landet, siger Christian Skødt.
Forebyg indbrud
Hos Forsikringsoplysningen opfordrer man folk til at tænke i forebyggelse og bruge de gode råd på stopindbrud.dk.
- Man kan ikke garantere sig imod indbrud, men hvis man kommer hjem til et gennemrodet hus, er det meget rart i det mindste at kunne tænke, at man gjorde, hvad man kunne, siger chefkonsulent i Forsikringsoplysningen, Christian Skødt.
Flere indbrud i 2009
|
Område |
2009 |
2008 |
Stigning |
|
Region Hovedstaden |
16.110 |
12.118 |
32,9% |
|
Region Sjælland |
8.871 |
8.210 |
8,1% |
|
Region Syddanmark |
10.962 |
10.217 |
7,3% |
|
Region Midtjylland |
8.794 |
9.620 |
-8,6% |
|
Region Nordjylland |
3.843 |
3.583 |
7,3% |
|
Uoplyst kommune |
34 |
20 |
70,0% |
|
Hele landet |
48.614 |
43.768 |
11,1% |
Kilde: Danmarks Statistik og Forsikringsoplysningen