Det ses blandt andet ved, at hovedparten af de danske pensionsselskaber har offentliggjort etiske retningslinjer for deres investeringer. Og flere selskaber er på vej. Få overblik med Forsikring & Pensions konventionsguide.
Etik dækker flere forskellige hensyn
En etisk ansvarlig investeringsstrategi kombinerer dels hensynet til, at investeringen giver et godt afkast, dels hensynet til sociale, miljømæssige og andre etiske aspekter.
Læs Per Bremer Rasmussens kronik om etik
Mere og mere fokus på SRI
SRI er et resultat af en voksende bevidsthed blandt investorer, virksomheder og regeringer om den langsigtede virkning, som sociale, miljømæssige og andre etiske aspekter kan have på både bæredygtig udvikling og på virksomheders resultatudvikling på længere sigt. FN har udgivet en rapport, der sammenfatter 30 undersøgelser af de mulige sammenhænge mellem investeringsafkast og de etiske aspekter.
Selskaberne, som skal opfylde deres finansielle forpligtelser over for kunderne, tager hensyn til disse spørgsmål i deres investeringsovervejelser.
Store investorer har stor indflydelse
Pensionsselskaberne har som store investorer desuden en afgørende mulighed for at påvirke danske og udenlandske virksomheder til at agere mere ansvarsbevidst eksempelvis ved at reducere udledningen af CO2.
Forbrugerundersøgelse om danskernes holdning til etik i investering
Undersøgelse: Pensionsinstitutternes offentliggjorte SRI-strategier
SRI og regulering - hvad er muligt i dansk ret?