Mission
Forsikring & Pensions mission er at varetage branchens interesser.
Vision
Vores vision er, at branchen skal opleves som en betydelig og ansvarlig aktør i samfundet.
Mål
Forsikring & Pension arbejder med syv overordnede mål for at opfylde vores mission og vision:
1) Bedre omdømme: Mindst 50 procent af befolkningen skal bedømme hhv. forsikrings- og pensionsbranchen positivt.
2) Øget åbenhed og gennemsigtighed: Mindst 50 procent af befolkningen skal opleve hhv. forsikrings- og pensionsprodukterne som mere gennemskuelige.
3) Høj etik: Mindst 50 procent af befolkningen skal vurdere hhv. forsikrings- og pensionsbranchen som ordentlig og ansvarlig i sin måde at drive forretning på.
4) Høj faglighed: Forsikring & Pensions nøgleinteressenter skal opleve os som en værdifuld sparringpartner og forhandler af høj faglig karat.
5) Stærke netværk: Forsikring & Pensions nøgleinteressenter skal opleve os som synlige og konstruktive.
6) Offensiv profil: Forsikring & Pensions nøgleinteressenter skal kunne identificere os med klare holdninger og en større samfundspolitisk dagsorden.
7) Skarp kommunikation: Forsikring & Pensions nøgleinteressenter skal opleve, at vi kommunikerer klart og vedkommende.
Værdier
Forsikring & Pension har tre værdier, som kendetegner os i vores løbende interessevaretagelse.
Kompetent - fordi det vækker tillid, giver os gennemslagskraft og er motiverende.
Offensiv - fordi vi vil sætte dagsordenen.
Konstruktiv - fordi vi vil tage medansvar for udviklingen i samfundet.
Herudover har vi succes og sammenhold som intern værdi.
Succes og sammenhold - fordi vi sammen skaber gode resultater og en god arbejdsplads.