Er du uenig med en afgørelse, dit forsikringsselskab har truffet, og forgæves har forsøgt at få afgørelsen ændret, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring.
Der skal være tale om en sag, der vedrører en privat forsikring eller en motorkøretøjsforsikring.
Dokumentation
Du skal kunne dokumentere, at der er en uenighed - f.eks. ved at selskabet har skrevet til dig, at det ikke vil give dig medhold i dine synspunkter.
Sådan klager du til ankenævnet
Du klager ved at udfylde et klageskema, som du sender til Ankenævnet for Forsikring.
Skemaet kan du få hos dit forsikringsselskab, hos Ankenævnet for Forsikring, eller du kan selv hente det på ankenævnets hjemmeside.
Det koster 150 kr. at klage.
Du kan stadig klage til en domstol
Klager du til Ankenævnet for Forsikring, har du stadig ret til senere at gå til domstolene med din sag, hvis du ikke mener, ankenævnets afgørelse er rigtig.
Læs mere om hvordan du klager.
Om Ankenævnet for Forsikring.